19-04-2007
At få Bben blev også lidt af et helvede det evige burograti i hænderne på en flog uvillige spanier,først det med pengene deet lykkedes mig at komme igennem til Nordea i Danmark, som kunne fortælle at forbindelsen til Spanien var afbrudt, men ikke vidste hvornår der blev åbnet,da Grimaldi var bange for ikke at få deres penge tilbød de, at jeg kunne få oversendt et beløb til deres konto , og lovede at gøre det den samme dag.Denæst ud til havnen,første stræk med tog,et meget fint og moderne et, dernæst med taxa det sidste stræk tildet sted vi allerede kente, aftalen var at en taxi ventede os der for at bringe os derfra til tolden, men hvor var taxien, ingen havde ikke hørt om noget sådan´?Aller nådigst fik jeg lov at telefonere til kontoret i byen og så da lod de mig forstå at de ville sende den omtale taxi, og efter en evig ventetid kom den og taxistaen var min talsmand, og takket været min forudseelse havde jeg det grønne forsikringskort, som virkelig var en komplication at få og kun med min kusine i Danmark hjælp lykkedes det ,det med brasilianske plader ville ingen kende noget til end ikke i Brasilien,nu skulle det vel være i orden, men ak kontoret skulle ha sendt en fax, men hvor var den? Nu var det den forbandede ciesta alt stopper her, vente igen,vi brugte så ventetiden med at gøre mere rent feje glasskår op. Endelig kom så faxen og vi tog afsted, mærkeligt nok kunne jeg ikke finde vejen ud af den aflukkede havn, kørte jeg galt og faldet i en for dyb rendesten og fik danefikeret mit dunkraftsystem, dog ikke mere end, at vi kunne fortsætte.Vi havde fået et grønt stykke papir med den ordre at det skulle afleveres ved udgangen af havnen, og funktionæren der vidste tydelig ,hvad han skulle gøre med det,alt imens skulle han dog først spise sin frokost,og så begyndte han at telefonere frem og tilbage og vi skulle vente og vente, og hver gang han viste sig troede vi, at nu kunne vi kører, men vognen skulle undersøges, hvorfor sagde han ikke det med det samme?Men til sidst slap vi igennem nåleøjet.Oppe på motorvejen skulle trykslangen til det hydrauliske system springe løs, og hele forruden blev oversprøjtet med olie,aldrig sket før.Og med pænt tøj på måtte jeg igang som mekanikker. Det blev bragt i orden og vi kom tilbage til Bilbao og fandt let til pentionatet, hvor man tilogmed hjalp os ned med kufferterne , gaden var enslags gågade, og det varede ikke længe før politiet ankom, apropo politiet på vejen ind blev vi stoppet to gange af dem for at vise dokumenter,men ellers var de meget flinke.Bort og ud vi måtte finde et værksted hvor vi kunne få orientation til at reparere vores dunkrafsystem, ved politiets hjælp fandt vi en vejkant, som blev vores første overnatningsted i Europa.
Næste dag stod i reparationens tegn, det drejede sig om at få udskiftet to knækkede skruer, og vil I tro? Jeg viste ikke det spanske ord for skrue,det blev et problem at finde en butik,som solgte dem, men det lykkedes, fandt et sted inærheden på en stærkt trafikeret gade at parkere og gik igang med arbejdet, for at få den gamle brækkede skrue ud måtte jeg huggen den over med en mejsel et sted meget svært at komme til. Men det lykkedes.Dunkraften virkede så den kunne hjælpe sig selv på plads, og det lykkede at få købt et par nye skruer lige som butikken lukkede til ciesta.Vel overstået og vasket kom politiet og smed os ud.
Vi fandt hurtigt ud af at Bilbao ligger i et meget tæt bebygget område og at alle har bil at finde et sted at parkere er umuligt i byen, altså vi måtte udefor,og jeg ,måtte tage bus til byen og Dora vente.Vi var heldige at finde et sted ved en benzinstation, det var om mandagen.